75 60 10 20

Ring gerne til os

Målgruppe

Et tilbud til sent udviklede unge fra 18 år

Bo og Jobuddannelsen er et tilbud til sent udviklede unge fra 18 år og op, der har brug for ekstra tid og hjælp til at tilegne sig en så selvstændig livsførelse som mulig.

Udover at have en generel forsinket udvikling vil målgruppen kunne have forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD eller autismespektrumforstyrrelser etc.

Bo og Jobuddannelsen tilrettelægger individuelle forløb for de unge, hvor de lærer mere om både at bo selv (små bofællesskaber), at passe et arbejde (virksomhedspraktikker) og etablere et fritidsliv med indhold.

Elever har vi hjulpet
+ 0
DSC06334

Motivation er et must

Som ung hos Bo Og Jobuddannelsen forventes det, at man er motiveret, deltagende og ønsker at arbejde mod en så selvstændig og selvhjulpen voksentilværelse som muligt.

De unge skal derfor have realistiske forudsætninger for i dagtimerne, at kunne indgå i virksomhedspraktikker eller skoleforløb.

De unge hos Bo og Jobuddannelsen skal kunne indgå i relations dannelse og de sociale fællesskaber, som der arbejdes med if. til at skabe et grundlag for videre

personlig-, social- og fagligudvikling.

Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets- og misbrugsproblematikker.

De termer vores unge beskrives med kan være vanskelige at finde. Men sent udviklede unge, bogligt svage unge, unge med særlige behov, psykisk udviklingshæmmede i lettere grad er et forsøg på en indkredsning.

De tre overordnede målgrupper

DSC06327
Unge med specifikke indlæringsvanskeligheder ( f.eks. ordblindhed)
DSC06344
Unge med generelle indlæringsvanskeligheder ( varige kognitive begrænsninger)
DSC06352
Unge med socio-emotionelle vanskeligheder ( sociale begrænsninger, der kan forhindre indlæring)

Vi råder over to bofællesskaber

Bo&Jobuddannelsen råder over to bofællesskaber, hver med plads til 6 unge. De har til huse på adresserne Kildegade 27 og Nørrebrogade 9 i Horsens.

Der er én pædagog i hvert bofællesskab fra kl. 15.00 – 20.00 (mandag – torsdag). Herudover er der 16 timer til weekendvagten (fredag – søndag), fordelt på begge bofællesskaber. Alle unge der er tilknyttet Bo&Jobuddannelsen, har telefonnumre til alle medarbejdere. Det er muligt at kontakte en medarbejder alle dage hele døgnet.

Fælles for målgruppen

Fælles for de unge er, at de ikke har grundskoleuddannelse, der giver adgang til det ordinære uddannelsessystem. Ofte ses ganske få år i ordinær klasse, og derefter specialklasser, specialskole, og efterskole målrettet bogligt svage unge.

De unges egen identitet, udtrykker de f.eks. som:

jeg er bare sådan en, der har indlæringsvanskeligheder

jeg er én, der har svært ved det…!

jeg kan ikke læse, så derfor vil jeg ikke gå i skole, jeg skal ud og arbejde

Det helhedsorienterede tilbud omfatter:

Derudover tilbydes Efterværn / Hjemmevejledning til unge i egen bolig.