Pædagogik

Vi arbejder ud fra den relations orienterede pædagogik, da en god, stærk og tillidsfuld relation til hver enkelt ung er fundamentet for udvikling. Derfor bruger vi meget tid på at skabe et godt kendskab og en god relation til hver enkelt ung. I denne forbindelse er det vigtigt at finde ”Det fælles tredje” mellem den enkelte ung og os som personale. Det kan være et fælles interesseområde eller en aktivitet, som giver positivt humør og god stemning at være sammen om. På den måde bliver det lettere at arbejde sammen omkring de lidt sværere ting.

KRAP er et integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Med egne ord beskriver folkene bag, KRAP som ”et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker”. ”Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udvikling af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme”. 

KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer, som erfaringsmæssigt virker. ”Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os”. (citat fra KRAP grundbogen)

KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn. Desuden er der hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier, bl.a. i den systemiske teori, i adfærdspsykologien, hos ICDP og Marte Meo, hos Aaron Antonovsky og i Appreciative Inquiry/ Anerkendende udspørgen.

Socialfærdighedstræning er en metode, hvor vi støtter en person med psykisk funktionsnedsættelse i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder.

Færdighedstræning foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, træning af problemer- og konfliktløsningsstrategier og rollespil.

Der arbejdes med de unge omkring social interaktion både i de hjemlige rammer såvel som i det offentlige rum. Der arbejdes med venskaber, kæresteforhold og seksualvejledning/guidning, netværk og konfliktløsning. Vi benytter social stories, billedmateriale og mægling.

Mentaliserende tilgang er en faglig tilgang, hvor fokus er på at udvikle en persons mentaliserings evne, dvs. evne til både at være opmærksom på egne og andres følelser, tanker, mål, grunde og behov. Denne evne er især udfordret hos personer, der har været udsat for omsorgssvigt, men også fx hos personer med autisme. 

Vi benytter os alle af en metalliserende tilgang, men for det meste gør vi det automatisk uden bevidsthed om, at vi mentaliserer. Mentalisering er at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, intentioner, ønsker, behov, antagelser mv.

I vores arbejde med de unge anvender vi metoden Nærmeste Udviklingszone/Zonen for nærmeste udviklingszone (NUZO). Metoden sikrer en individuel tilgang if. til hver enkelt unges udvikling. Den giver en god identifikation af, om et udviklingsmål er sat for højt eller for lavt. Samtidig giver den visuelle model mening if. til at vise en ung, hvordan udviklingen går.

En strukturpædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i personens hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.

Hos Bo&Jobuddannelsen bruger vi en lang række specialpædagogiske kompenserende hjælpemidler.

Vi bruger bl.a. Boardmaker – et visuelt struktursystem. Dette system bruges til at skabe et overblik for vores målgruppe. Vi bruger det til at skabe et visuelt overblik over ugen i form af en uge tavle. Vi opbygger individuelle visuelle strukturtavler til de af vores unge, der kan profitere af dette, fordi ingen har den samme uge. 

Desuden har alle muligheden for at få lavet specielle tavler til brug på ture osv. Disse udarbejdes efter ønske.  Systemet bruges også til mere specifikke opgaver som rengøring og social støtte i form af at afkode ansigtsudtryk. Systemet bruges ligeledes til at lave visuelle indkøbssedler for de af vores unge for hvem, det giver mening.